Smerter, træthed og hævelser er nogle af de mest almindelige symptomer, når man har gigt i leddene. Omkring 375.000 danskere er i dag diagnosticeret med gigt, og tallet er stigende.
Uanset om du allerede har fået diagnosticeret leddegigt, eller om du mistænker det kunne være årsagen til dine symptomer, så kan smerter i leddene virke hæmmende i hverdagen. I artiklen her kan du læse mere om symptomerne og årsagen til leddegigt, samt tips til behandling.
Hvad er leddegigt?
Der findes forskellige former for gigt i led og to er særligt udbredte. Den ene er det man kalder en auto-immun sygdom, og den skyldes en ændring i immunsystemet.
Immunsystemet arbejder konstant på at beskytte kroppen mod fremmede organismer. Når man har leddegigt anser immunforsvaret pludselig leddene for at være en trussel og starter dermed en vedvarende inflammatorisk tilstand på leddene.
Den anden mest udbredte form for gigt i leddene er slidgigt. Her nedbrydes leddene gradvist i kroppen. Slidgigt er en kronisk tilstand og rammer oftest i en senere alder, som følge af et langt liv med slidtage på leddene.
For begge typer gælder det, at gigt i kroppen resulterer i manglende brusk mellem knoglerne. Det giver naturligvis nogle gener forskellige steder, men man rammes altså der, hvor leddene sidder.
Uanset hvilken af de to former man er ramt af, er der typisk tale om gigt i fingrene, gigt i fødderne, håndleddene, i knæene og anklerne. Nogle vil også opleve at det rammer i nakken eller i kæbeleddet.
Ligeledes vil nogle kun opleve gigten et sted i kroppen, mens andre vil opleve det op til flere forskellige steder. Gigten rammer både kvinder og mænd, men er mere almindelig hos kvinder.
Symptomer på leddegigt
Leddegigt kan først og fremmest være smertefuldt. Når leddene er inflammeret fungerer de nemlig ikke optimalt.
Derudover kan man opleve at leddene føles stive, især om morgenen, når man lige er vågnet. Hævelse omkring de ramte led er heller ikke unormalt, hvis man har kronisk leddegigt. Mange oplever også træthed og udmattelse.
Desuden er det ikke altid til at vide, hvorvidt man vil have en dag med lette eller svære symptomer. Leddegigt er nemlig en sygdom med svingende forløb, så i nogle perioder vil det være værre end andre.
Ovenstående symptomer skal dog ikke undervurderes, da de som oftest kan føles meget hæmmende i hverdagen. De fysiske symptomer kan nemlig nedsætte funktionsevnen i kroppen samt arbejdsevnen. Det kan have konsekvenser for mange andre aspekter i hverdagen.
For eksempel kan det være svært at få et fuldtidsarbejde til at fungere, hvilket kan have en negativ konsekvens på selvtilliden. Det kan dermed også have en effekt på psyken, hvilket kan gå ud over ens sociale relationer, venskaber, familierelationer, parforhold.
Derfor er det vigtigt at anerkende, at det symptomerne ikke kun umiddelbart er smerter og hævelser i leddene, men at det kan have en indvirkning på det psykiske aspekt også.
Hvorfor får man gigt i leddene?
Man ved ikke helt hvad årsagen er til, at immunsystemet lige pludselig bliver udsat for en ændring, og dermed ikke længere vil genkende leddene, som en del af kroppen. Dog kan det både være noget som er arveligt, men det kan også være forårsaget af ens valg af livsstil.
Derfor er det ikke nemt præcis at udpege hvad, som er årsagen og dermed kan det også være svært at forebygge eller undgå gigt på den baggrund.
Forebyg gigt – føler du dig stresset?
Dog har stress vist sig at være interessant at kigge på, når det kommer til gigt i led. Det skyldes at gigten bliver en del værre, når man har stress i kroppen. Derfor kan det være en god idé at kigge på de stressfaktorer man måtte have i sit liv, hvis man vil forebygge gigt.
Sådan bliver du diagnosticeret?
Det er vigtigt, at du søger egen læge, hvis du oplever symptomer som smerter og hævelser i leddene, der ikke går væk. Det kan også være at du allerede er blevet diagnosticeret med leddegigt. Så er det stadig vigtigt, at du konsulterer din læge, skulle du opleve nogle nye symptomer.
Det kan nemlig være, at du skal have justeret din behandling eller at det kan skyldes noget helt andet, som ikke har noget med din leddegigt at gøre.
Det kan være svært for lægen at diagnosticere leddegigt i de tidligere stadier. Hvis din læge har mistanke om, at du kan have gigt i leddene, så vil du typisk blive henvist til en speciallæge i reumatologi. Her vil de foretage nogle undersøgelser, som kan gøre det mere klart, hvorvidt der er tale om gigt og hvorhenne i kroppen den måtte sidde.
Disse undersøgelser består som regel af urin -og blodprøver samt røntgen og ultralydsscanning af de led, som er mistænkt for at være ramt.
Forbered dig før din konsultation
Inden du møder op til din konsultation hos lægen, så kan det være en god idé at gøre dig nogle tanker om, præcis hvilke symptomer du har. Skriv ned hvor ofte de kommer, hvor stærke de er og hvor i kroppen de sidder henne.
Du kan også notere, hvorvidt du mærker stivhed i leddene om morgenen, og om du føler dig træt i løbet af dagen. På den måde kan du sikrer dig, at du får videregivet al den information, som du har brug for uden at glemme noget.
Behandling af leddegigt
Leddegigt er en uhelbredelig sygdom og derfor findes der ikke nogle behandlingsformer mod gigt, som helt vil stoppe inflammationen i dine led. Dog kan behandling være med til at forsinke processen og give dig redskaber til bedre at håndtere symptomerne i hverdagen.
Medicin kan hjælpe med lige netop dette. Dog er der en procentdel, som ikke mærker nogen effekt ved brug af traditionel medicin mod leddegigt. Disse søger ofte efter diverse alternative behandlinger for at lette deres symptomer.
Leddegigt alternativ behandling
I et forsøg på at finde andre måder at behandle leddegigt, søger mange efter gigt hjælpemidler af forskellige typer, også udenfor den traditionelle kontekst. Uanset om man har gigt i hænder, håndled, gigt i ryggen eller andre steder, så kan det være en idé at søge hjælpemidler andre steder. Husk dog altid at snakke med din læge, hvis du fatter mistanke om at have leddegigt.
Leddegigt og CBD
Én form for ny behandling af leddegigt er med brug af CBD. CBD er en af de mange cannabinoider, som kan findes i Cannabis Sativa L., også kaldet cannabisplanten eller hampeplanten. CBD er ikke psykoaktivt, og dermed kan man ikke blive skæv af det.
I 1987 opdagede man, at vi har et endocannabinoid-system (ECS) naturligt i kroppen, som er et system, der består af cannabinoid-receptorer, endocannabinoider og enzymer. De endocannabinoider, som bliver dannet i kroppen, hjælper med at holde den i balance.
Endocannabinoid-systemet er blandt andet med til at regulere fordøjelsen, søvnen, fertiliteten og immunsystemet. Endocannabinoid-systemet kan enten stimulere eller undertrykke vores immunsystem, afhængig af hvad kroppen har brug for, for at komme i balance. Dermed kan det være en idé at kigge på dette system i relation til autoimmune sygdomme som for eksempel leddegigt.
Phytocannabinoider er en betegnelse for de cannabinoider, som bliver dannet uden for kroppen – altså dem som findes i CBD. Det betyder at CBD kan binde sig på de receptorer, der findes i endocannabinoid-systemet. Dermed kan CBD støtte kroppen i at skabe balance igen. Det betyder at CBD ikke kun hjælper på symptomerne, men også i de indre systemer.
Træning
Træning er vigtigt når man lider af leddegigt. Det gør nemlig at man holder konditionen i gang samtidig med, at man vedligeholder sin bevægelighed og de store muskler i kroppen. Det giver mere energi i hverdagen, til at klare de daglige gøremål og skabe mentalt overskud.
Det er vigtigt at leddene ikke bliver hævede af træningen, men muskler og led må sagtens blive ømme. Hvor meget man må træne afhænger af flere faktorer, såsom alder og hvor aktiv leddegigten er. Vi anbefaler at du taler med en fysioterapeut, hvis du er i tvivl.
Naturlig behandling af gigt
Et stigende antal patienter søger i dag efter et naturmiddel mod gigt. Det kan der være mange årsager til, men ikke desto mindre viser det en stigende tendens til, at folk søger mod mere naturlige midler til at behandle leddegigt med.
Umiddelbart skulle man ikke tænke at ingefær og gigt kunne være et godt match. De fleste forbinder ingefær med madlavning, men faktisk bliver den brugt aktivt i store dele af verden til at lindre tilstande, som for eksempel kvalme eller problemer med fordøjelsen.
Faktisk har nogle studier vist, at ingefær også kan have en vis lindrende effekt på gigt smerter. Dog er det værd at nævne, at studierne har vist svingende resultater. Nogle har for eksempel vist en vis lindring i af gigt smerter i knæene, mens andre studier kun viste at ingefær havde en kortvarig lindring i starten af forløbet.
Den krydrede rod kan både spises frisk, presses til en koncentreret juice eller laves til en te. Den kan selvfølgelig også bruges i madlavningen, hvilket nok er sådan de fleste kender den.
Meditation og mindfulness – hjælper det?
Meditation kan være et rigtig godt redskab til at håndtere sine smerter i hverdagen. Metoden stammer oprindeligt fra Østen, men er den seneste årrække blevet mere og mere udbredt i den vestlige verden også.
Meditation går ud på at være til stede i nuet. Det kan gøres på mange måder, så det gælder om at finde den måde, der fungerer bedst for en selv. At meditere regelmæssigt har bevist at være sundt for sindet, da koncentrationsevnen øges og samtidig kan det nedsætte stress i kroppen.
Meditation vil ikke fjerne smerterne, men det kan være et rigtig godt redskab, som hjælper med at acceptere smerterne. Med accepten kommer også en forbedret evne til at håndtere dem i hverdagen, hvilket gør at de ikke vil fylde lige så meget.
På nettet findes utallige guidede meditationer. Både på Youtube og ved download af forskellige meditations-apps kan man nemt få adgang til en hjælpende hånd.
Drop rygningen
Der er vidst ikke nogen tvivl om, at rygning generelt ikke er godt for helbredet. Men når det kommer til gigt, er det ekstra vigtigt at holde sig fra det. Det skyldes at leddegigt er en inflammatorisk tilstand, og rygning stimulerer den inflammatoriske proces i kroppen. Det vil sige, at man som ryger ofte vil opleve flere smerter i leddene end ikke-rygere.
Leddegigt, slidgigt – hvad er forskellen?
Leddegigt og slidgigt kan godt minde meget om hinanden – især hvis man kun kigger på symptomerne. Men faktisk er der væsentlige forskelle mellem de to tilstande. Nedenfor har vi listet forskellene og lighederne.
Leddegigt |
Slidgigt |
Inflammation/betændelsestilstand |
Degenerativ tilstand |
Ca. 50.000 danskere |
Ca. 300.000 danskere |
Variation i den enkelte patients forløb, nogle vil have en mild tilstand, andre vil opleve at sygdommen går helt i ro. Men de fleste vil opleve at sygdommen bliver værre over tid |
Bliver værre over tid |
Symptomerne udvikler sig over en årrække |
Symptomerne udvikler sig over en årrække. Slidgigt hos yngre mennesker er oftest grundet en tidligere skade |
Smerter, stivhed i led, nedsat funktion, hævelser omkring led, vekslende symptomer |
Smerter, stivhed i led, nedsat funktion, knasen i leddene, tiltagende symptomer |